Udgivet 4/6 2026

Maj måned bød på hele 17 bolighandler hos LokalBolig Otterup. Dermed fortsætter den lokale mæglerbutik den stærke udvikling, der på under halvandet år har gjort dem til den næstmest sælgende mægler i Otterup.

Der er godt gang i boligmarkedet på Nordfyn, og hos LokalBolig Otterup kan man se tilbage på en særdeles travl måned.

– Vi er utrolig glade for den opbakning, vi har mødt siden åbningen. At vi på relativt kort tid er blevet en af de mest sælgende mæglerbutikker i området, er først og fremmest et resultat af den tillid, som lokale sælgere og købere har vist os, siger indehaver og ejendomsmægler MDE, Steffen Møllebo Rasmussen.

Ifølge tal fra Boligsiden har LokalBolig Otterup ikke blot markeret sig som en af de mest sælgende mæglerbutikker i området. Butikken har også den højeste salgsrate på 92,6 %, den laveste afslagsprocent på 7 % samt den højeste kundeanbefaling på hele 9,8 % blandt de lokale mæglere i Otterup. jf. boligsiden pr. 4/6 2026

– Vi har fra starten haft fokus på at være nærværende, tilgængelige og skabe de bedst mulige resultater for vores kunder. Derfor er vi selvfølgelig stolte af tallene, men mest af alt glade for de mange anbefalinger og den positive feedback, vi får fra vores kunder, fortæller Steffen Møllebo Rasmussen.

Stor interesse for boliger på Nordfyn

Den store aktivitet på boligmarkedet mærkes fortsat på Nordfyn, hvor interessen for boliger er stabil blandt både lokale købere og tilflyttere.

– Nordfyn har rigtig meget at byde på. Her får man attraktive boliger, stærke lokalsamfund og naturen tæt på. Det er noget, som mange boligkøbere efterspørger, og det mærker vi tydeligt i hverdagen, siger Steffen Møllebo Rasmussen.

Hos LokalBolig Otterup ser man derfor optimistisk på de kommende måneder.

– Vi er stolte af den udvikling, vi har oplevet siden åbningen, men vi er også ydmyge omkring, at vi stadig er en forholdsvis ung butik. Derfor arbejder vi hver dag for at gøre os fortjent til den tillid, vi bliver mødt med. Vi vil gerne sige tak til alle de sælgere og købere, som har valgt os til, slutter Steffen Møllebo Rasmussen.