Billede af projektet
Projekt

Nørrestrand

6 lejeboliger

"Nørrestrand", 8700 Horsens

Naturbyen Nørrestrand strækker sig over et kuperet areal på ca. 260.000 m2. Her er i alt 462 boliger, fordelt på både rækkehuse og etagebyggeri. Området er fyldt med grønne og blå rum, og den gennemgående tanke bag har været at skabe gode opholdssteder for områdets beboere såvel som for dyrelivet. Så når du trænger til frisk luft, kan du følge det spændende stisystem rundt mellem de forskellige typer af boliger og se, hvordan ikke kun arkitekturen men også landskabet og beplantningen ændrer karakter. På turen kan du også opleve den synlige regnvandshåndtering, der kommer til udtryk i slyngede vandløb, regnbede og søer. Til børnene er der en legeplads.

 

Hverdagen i Naturbyen Nørrestrand er dejligt nem, da du bor i gåafstand til indkøb og i cykelafstand til skoler, daginstitutioner, hyggelige caféer og de mange kulturelle tilbud, som Horsens har at byde på. Du har knap tre kilometer ned til gågaden, og du kan dermed hurtigt komme ned til butikkerne og den aktive bymidte.

 

Lejlighederne opføres som to-og treværelses lejligheder i størrelser fra 69-89 m2. Fælles for alle lejlighederne er det store køkken-alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen og udgør et naturligt samlingspunkt i boligen. Her er der et stort vinduesparti, der leder ud til en privat altan eller terrasse, og som lukker lys og luft ind i boligen.

 

Lejlighederne er indrettet med flotte laminatgulve i egetræslook samt klinker på badeværelset. Der er gulvvarme i alle rum samt et luftrensende ventilationsanlæg, der sikrer et optimalt indeklima. Med en nybygget bolig er der desuden et minimum af vedligehold, og du har faste lave udgifter, da boligerne er bygget efter de bedste energiklasser.

 

Rækkehusene er i varierende størrelser fra 79 - 110 m2 med forskellige planløsninger, som fordeler sig på tre til fem værelser.

Udforsk området

Projektboliger