Trainee til LokalBolig i Odense

Mægler

LokalBolig Dalum-Hjallese

Adresse

Faaborgvej 20 5250 Odense SV

Har du erfaring med salg og kundekontakt, og drømmer du om en karriere i ejendomsmæglerbranchen?

Hos LokalBolig i Odense søger vi en ambitiøs og energisk trainee, der brænder for salg, relationer og for at hjælpe mennesker godt videre på deres boligrejse.

 

Du bliver en del af en dynamisk organisation med højt tempo, stærke ambitioner og et tæt samarbejde på tværs af vores LokalBolig-butikker på Fyn. Her får du mulighed for at lære ejendomsmæglerfaget fra bunden, samtidig med at du får ansvar og bliver en aktiv del af kundekontakten fra starten.

 

Det er vigtigt, at du allerede har erfaring med salg og kundekontakt. Din konkrete uddannelsesbaggrund er mindre afgørende. Vi lægger først og fremmest vægt på dit drive, din personlighed og din lyst til at skabe gode resultater for både kunderne og forretningen.

 

Du vil blandt andet blive oplært i:

  • Fremvisning og salg af boliger
  • Før-salg og sagsbehandling
  • Købsprocessen og forhandling
  • Kundeservice og professionel kundekommunikation
  • Opsøgende salg og opfølgning på kundehenvendelser
  • Grundlæggende SoMe og markedsføring

 

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med salg og direkte kundekontakt
  • Er ambitiøs, målrettet og motiveres af at skabe resultater
  • Har et stort drive og brænder for at hjælpe mennesker
  • Er udadvendt, tillidsvækkende og god til at skabe relationer
  • Er selvstændig, handlekraftig og tager ansvar
  • Trives i en dynamisk organisation med højt tempo og mange bolde i luften
  • Er nysgerrig på ejendomsmæglerfaget og indstillet på, at jobbet til tider kræver fleksibilitet
  • Har kørekort (B) og egen bil
  • Har lyst til at lære, udvikle dig og bidrage positivt til fællesskabet

 

Vi tilbyder:

  • En stærk start på din karriere i ejendomsmæglerbranchen
  • Grundig oplæring og løbende sparring fra erfarne kolleger
  • En stor og dynamisk organisation i ryggen
  • Mulighed for ansvar, udvikling og faglig vækst
  • Et arbejdsmiljø med højt engagement, god energi og plads til godt humør
  • Tæt samarbejde og videndeling på tværs af vores fynske butikker
  • Frokostordning, kaffe og snacks
  • Sociale arrangementer med kollegerne fra vores øvrige butikker

 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til:

Indehaver og ejendomsmægler MDE Søren Gehrs
sg@lokalbolig.dk

 

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den helt rigtige kandidat er fundet. Der er derfor ingen fast ansøgningsfrist.

 

Vi glæder os til at høre fra dig 💚