Sagsbehandler Trainee søges til LokalBolig Gribskov
Mægler
LokalBolig Helsinge
Adresse
Vestergade 15 3200 Helsinge
Sagsbehandler Trainee søges til LokalBolig Gribskov
Hos LokalBolig Gribskov tror vi på at udvikle fremtidens talenter. Derfor søger vi en engageret og lærevillig sagsbehandlertrainee, der ønsker at blive en del af et af Nordsjællands stærkeste ejendomsmæglerteams.
Vi er 12 dedikerede medarbejdere fordelt på tre forretninger i Gribskov Kommune. Hver dag hjælper vi boligkøbere og -sælgere sikkert gennem en af livets største beslutninger, og vi lægger stor vægt på faglighed, ordentlighed og stærke relationer.
Dine arbejdsopgaver
Som sagsbehandlertrainee i vores forretning i Helsinge bliver du en vigtig del af vores daglige drift og får en grundig introduktion til alle dele af sagsbehandlingen omkring en bolighandel. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Sagsbehandling gennem hele ejendomshandlens forløb
- Kundekontakt både i forretningen og telefonisk
- Administrative opgaver og koordinering
- Praktiske og ad hoc-relaterede opgaver i en dynamisk hverdag
Vi forestiller os, at du:
- Er struktureret og har sans for detaljen
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Er serviceminded og god til at skabe tillid
- Kommunikerer professionelt både mundtligt og skriftligt
- Har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt
- Kan tiltræde hurtigst muligt
Vi tilbyder
- Et spændende toårigt trainee-forløb med fokus på læring og udvikling
- Grundig oplæring i alle administrative aspekter af ejendomshandel
- Mulighed for gradvist at få egne ansvarsområder
- Erfaring med mange forskellige ejendomstyper i Gribskov Kommune
- En arbejdsplads med højt engagement, godt sammenhold og stærk faglighed
- Løn efter kvalifikationer
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV til gribskov@lokalbolig.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Alle henvendelser bliver behandlet 100% fortroligt.
LokalBolig er en dansk ejendomsmæglerkæde, som er ejet af Jyske Bank og de enkelte mæglerbutikker i fællesskab. Virksomheden blev stiftet i 2001 og den første LokalBolig-butik åbnede i 2002.
LokalBolig-kæden tæller indtil videre 61 ejendomsmæglerforretninger heraf 40 på Sjælland, 7 på Fyn samt 14 i Jylland og vi har netop rundet mere end 250 dygtige, ambitiøse og servicemindede indehavere og medarbejdere.
LokalBolig-kæden modtog Børsens Gazellepris i både 2011, 2012 og 2022.
Velkommen til LokalBolig - Boligsalg med PASSION™