Aurehøjvej 22A2900 Hellerup
Gennemført og indflytningsklart enderækkehus i hjertet af Hellerup
På en rolig og eftertragtet del af Aurehøjvej ligger dette smukke enderækkehus/halve dobbelthus fra 1947. Her får du en bolig i flot stand med 186 etagemeter inklusive en gennemrenoveret underetage med fuld loftshøjde og gulvvarme. Blandt husets højdepunkter er det eksklusive snedkerkøkken fra Københavns Møbelsnedkeri, det skønne lysindfald, de bevarede originale detaljer og den dejlige have med to solrige terrasser. Huset er løbende renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur. Charmerende detaljer som stuk, franske døre og sildebensparket er bevaret, mens de nyere tilføjelser er valgt med stor sans for husets stil og karakter.
Stueplan
Mere om boligen
Stemningsfuld stueetage med et fantastisk lysindfald og pejs
Stueetagen imponerer med sin dejlige loftshøjde, franske døre og et skønt lysindfald fra flere verdenshjørner. Her ligger en hyggelig opholdsstue og husets stilfulde køkken fra Københavns Møbelsnedkeri med høje, indbyggede vitrineskabe og en stor køkkenø med plads til fire spisende. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen, og den gennemgående pejseindsats binder rummene stemningsfuldt sammen. Ilden kan nydes både fra spisestuen og fra køkkenet, hvad enten man laver mad eller sidder omkring køkkenøen.
Førstesal med fleksible indretningsmuligheder og gennemrenoveret underetage
På førstesalen findes et forældresoveværelse og et børneværelse samt et gennemgangsværelse, der i dag er indrettet i tilknytning til forældresoveværelset. Med en enkel ændring kan den oprindelige ruminddeling genetableres, så etagen igen rummer et forældresoveværelse og to børneværelser. Hertil kommer et smukt udført badeværelse med elegant interiør og glasafskærmet bruseniche. Den gennemrenoverede underetage er udgravet til en loftshøjde på 2,20 meter og har gulvvarme i alle rum. Den har separat indgang og rummer et stort badeværelse med dobbeltbruser, gæstetoilet og bryggers med god opbevaringsplads. Hertil kommer to sammenhængende disponible rum, der i dag er indrettet som en attraktiv teenageafdeling. Underetagen giver dermed familien værdifuld ekstra plads og flere anvendelsesmuligheder.
Solrige terrasser, smuk magnolia og et rart naboskab
Udenfor venter en overskuelig og indbydende have med varieret beplantning og vejens velkendte magnoliatræ som et ganske særligt blikfang. To dejlige terrasser giver mulighed for at nyde solen det meste af dagen. Til huset hører desuden et nyere, isoleret skur med indlagt el. Ved husets indgang er der mulighed for parkering samt el-lader til bilen. Aurehøjvej er kendt som en attraktiv adresse med et godt lokalmiljø, og netop på denne del af vejen findes et dejligt naboskab på tværs af generationer. Resultatet er et helstøbt og indflytningsklart hjem på en beliggenhed, der ikke bliver bedre.
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi

Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Boligens fakta
Økonomi
Info
Andre bygninger
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi
Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Ønsker du at købe?
Med en KøberRådgiver er du sikret en fair og tryg bolighandel, og en rådgiver der varetager dine interesser som køber.
