Limkærvej 33230 Græsted
Stemningsfuld fritidsbolig i grønne omgivelser i Udsholt nær kysten
Her venter en indbydende fritidsbolig i fredelige, grønne omgivelser med den smukke Udsholt Strand et stenkast fra huset – lige bag Skibsredergrunden og blot 420 meter fra områdets lækre badestrand. Den korte gåtur ned til vandet tager kun få minutter, så I behøver bare at trække i sandalerne og badekåben, så snart lysten til en frisk dukkert melder sig. Huset fremstår varmt og indtagende med sort træbeklædning og rødt gavlparti, der spiller flot sammen med den frodige beplantning. Indenfor får du en sammenhængende opholdszone, hvor stue og spisestue hænger naturligt sammen med det stilrene køkken i træ og dæmpede fronter med gode arbejdsflader, opbevaring og udgang til udearealet. Den 1.209 kvadratmeter store sommerhusgrund har vokset sig flot og frodig igennem mange år. Den er fint lukket, fuldstændig uforstyrret, og her er store rododendronbuske og andre planter, der blomstrer i forskellige farver på skift, så det føles som at have en lille, privat park.

Mere om boligen
Huset blev oprindeligt opført i 1966, og inden for de seneste to år er det opdateret med et flot køkken, der har pæne, mørke fronter og induktionskogeplade. Husets vinduer, døre og gulve er skiftet i samme periode, så det står pænt og helt klar til at tage i brug. Samtidig er den meget charmerende bjælkestil flot bevaret overalt, så det næsten kan føles, som om I er ankommet til en autentisk norsk skovhytte.Der er en udendørsbruser, så I kan skylle saltvandet af kroppen efter en tur ved stranden, og derudover er der en skøn fliseterrasse og et overdækket areal med en behagelig, blød træbund
Varm opholdsafdeling med køkken
Opholdsafdelingen fremstår som et samlet, lyst rum med gennemgående træbeklædning på vægge og lofter, der skaber en behagelig atmosfære. Stuen har god loftshøjde og store vinduespartier mod haven, som giver et flot lysindfald. Køkkenet ligger praktisk i forlængelse med rummet og har direkte udgang til terrassen gennem glasdør.
Varme træklædte rum
De træklædte vægge og lofter skaber en gennemført helhed i både badeværelse og værelser. Badeværelset har lyse fliser, bruser og toilet samt et vindue, der giver fint dagslys og kig til haven. Værelserne har skrånende loft med synlige bjælker og sprossede vinduer, der sørger for et behageligt lysindfald.
Stemningsfuld have og terrasse
Den sorte træfacade med røde gavle står smukt mod den frodige have, hvor plænen breder sig omkring huset og skaber luft omkring de store buske og træer. Ved huset ligger en solrig, flisebelagt terrasse, der har direkte forbindelse til boligen, mens en lille bålplads længere inde i haven giver et ekstra udendørs opholdssted.
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi

Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Boligens fakta
Økonomi
Info
Andre bygninger
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi
Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Ønsker du at købe?
Med en KøberRådgiver er du sikret en fair og tryg bolighandel, og en rådgiver der varetager dine interesser som køber.






Virtuel tur
Gå på opdagelse i boligen

