
Tordenskjoldsgade 9
4600 Køge
Sukker I efter klassisk murermestercharme? Se her!
De fleste er enige om, at boligtypen murermestervilla er en af de tiltalende. Og det er til at forstå. Her er der nemlig Bedre Byggeskik i gang med muret gesims, halvvalmet tag og sprossevinduer i samspil med en fin rummelighed. Denne specifikke udgave, som tilmed ligger centralt i Køge, er endda nydeligt renoveret, så det hele harmonerer med en høj komfort. Det hele startede med en stor istandsættelse af kælderen i 2019, mens det udvendige murværk blev malet i 2020, og i 2021 blev der efterisoleret på loftet. I 2022 hulmursisolerede man, skiftede vinduer i den originale del, isatte et andet køkken og udvidede køkken-alrummet. Kort sagt spiller det hele, så pak bare flyttekasserne, og kom og kig.
Plantegning
Kælder


Mere om boligen
Rummeligt
De to stuer giver masser af plads til, at I kan samle hele familien. Stuerne er udført i forskudt plan, hvor den bagerste del således ender ud med en loftshøjde på fire meter, hvilket giver en imponerende rumfornemmelse, som I kan glæde jer til at vise frem. Og så har vi slet ikke nævnt de tre terrassedøre, der gør sommerfester til en god plan. Den anden stue har endda også en terrassedør, og lysindfaldet i begge afsnit er dragende. Tapasen tryller I frem i det stilrene, hvide køkken med træbordplader.
Veldisponeret
På førstesalen har I en samlet soveafdeling med tre værelser, så de små kan trygt gå til ro tæt på de voksne. Når vækkeuret ringer, er der ikke langt fra sengekanten til morgenens styrtebad på badeværelset, og I er så heldige, at der er et badeværelse mere i stueplan. Badeværelset hernede har fine mosaikfliser og to håndvaske. I kælderen er der et bryggers og to disponible rum, og i og med det hele er renoveret så nydeligt, er der dårligt grænser for, hvad I kan bruge disse bonuskvadratmeter til.
Udeliv
Sommer med afslapning under solstråler. Det er præcis, hvad I kan se frem til i denne have. Dels vender terrasserne nemlig perfekt, så I har sol på det helt rette tidspunkt af dagen, og der er tilmed dejlige kroge med lidt skygge, hvis det bliver lidt for lunt i højsommeren. Ydermere er arealet udført, så I skal bekymre jer minimalt om at vedligeholde. Der er nemlig ingen græs, der skal slås, eller hæk, der skal klippes. Højbedene og drivhuset giver jer lidt underholdning, hvis I har grønne fingre.
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi

Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Boligens fakta
Økonomi
Info
Andre bygninger
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi
Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Ønsker du at købe?
Med en KøberRådgiver er du sikret en fair og tryg bolighandel, og en rådgiver der varetager dine interesser som køber.






Virtuel tur
Gå på opdagelse i boligen