Tøxensvej 31
4600 KøgeMellem herskabets have og himlens ovenlys
I den gamle, stemningsfulde bydel af Køge – tæt på Lovparkens grønne åndehul, det historiske Torv og de naturskønne stier langs Køge Å – troner denne majestætiske villa med hele fire etager. Huset rejser sig med en imponerende og yndefuld silhuet, hvor den hvide, velholdte facade med det halvmåneformede vindue i gavlen er kronet af et klassisk, rødt tegltag, som giver karakter og elegance. Her forenes herskabeligheden med hjemlig varme i en bolig, hvor der både er plads til liv og luksus. Indenfor åbenbarer hjemmet sig med et lyst, romantisk interiør, der bærer tydeligt præg af sans for detaljer og en sikker æstetisk hånd på hver etage. Velkommen til Tøxensvej 31.
Plantegning
Stueplan


Mere om boligen
Raffinement i alle hjørner
Stueplanet byder på et åbent køkken-alrum, hvor det overdådige køkken har indbygningshvidevarer, vitrineoverskabe og klassiske fyldningsfronter, der tilsammen skaber en atmosfære af landlig idyl. Det naturlige lys danser over træbordpladerne, og der er rigelig plads til et langbord, hvor venner og familie kan samles. Ved siden af køkkenet åbner den højloftede stue sig med flotte detaljer lige fra de høje vægpaneler til de smukke stuklofter. I stueplan finder I også et vinkelformet værelse og et stilfuldt badeværelse.
Plads til drømme og hverdagsliv
Førstesalens møblerbare repos leder til to værelser, et walk-in-closet og et luksuriøst badeværelse, hvor badekarret hviler på løvefødder, og den murede, buede bruseniche tilfører charme. Allerøverst findes et vidunderligt rum på andensalen, som er badet i lys fra ovenlysvinduet. De hvidmalede bjælker sørger for en hyggelig, næsten poetisk stemning. I den højloftede kælder åbner sig endnu flere brugbare kvadratmeter med to funktionelle bryggerser, to disponible rum samt et tredje badeværelse, hvilket sikrer, at hjemmets praktiske indretning går hånd i hånd med det æstetiske udtryk.
Et grønt frirum midt i byen
Haven er en oplevelse i sig selv. Den vestvendte placering sikrer sol det meste af dagen og ikke mindst i de lange aftentimer. Den murede terrasse, som står hævet over haven, indbyder til afslapning og selskab, og trappen, flankeret af to majestætiske løvefigurer, fører ned til den frodige, afskærmede have. Her omgiver træer og buske matriklen, hvilket skaber en privat og fredelig atmosfære. Et overdækket område ved udhuset danner rammen om afslappende stunder i skyggen, når solen står højest.
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi

Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Boligens fakta
Økonomi
Info
Andre bygninger
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi
Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Ønsker du at købe?
Med en KøberRådgiver er du sikret en fair og tryg bolighandel, og en rådgiver der varetager dine interesser som køber.






Virtuel tur
Gå på opdagelse i boligen