Strandpromenaden 55, st. tv
4600 KøgeNybyg med Køge Bugt i kikkerten
Strandeng, vilde blomster og træer breder sig for foden af ejendommen, og på den anden side af det dragende naturområde smelter himmel og hav sammen i horisonten. En spadseretur på fem minutter indfrier ønsket om en tur til stranden, mens byens mange fristelser ligeledes ligger inden for ganske kort rækkevidde. Selve lejligheden, som nu kan blive jeres, er en del af nyere byggeri fra 2017, hvorfor faciliteterne, planløsningen og det æstetiske udtryk til fulde møder kravene fra en moderne familie. Med et åbent opholdsmiljø, et badeværelse og to værelser foruden to terrasser er hjemmet ideelt til parret eller den lille familie. Velkommen til Strandpromenaden 55.
Plantegning


Mere om boligen
Det indbydende samlingspunkt
Hvide, glatte fronter skaber rammen om jeres gastronomiske påfund, og med opbevaringsløsninger i overskabene samt en lang bordplade med plads til flere kokke ad gangen, er der lagt i ovnen til en række lækkerier. I forlængelse af køkkenet placerer I spisebordet, så der aldrig er langt til serveringen, og med fyldte maver kan I trække ind i dagligstuen, som befinder sig i den modsatte ende af det åbne opholdsmiljø.
De private rum
Badeværelset er moderne og tidløst i udtrykket, og indretningen er helt optimal med en muret bruseniche, håndvasken og en afgrænset vaskesøjle langs den ene væg, hvilket frigiver masser af gulvplads. Sidste stop på rundturen inden døre er de to værelser, hvoraf det ene har en virkelig fin størrelse med et indhak til garderoben. Det andet kan med fordel indrettes som børneværelse, gæsteværelse eller kontor.
Følg solen fra morgen til aften
I kommer til at tage terrasserne i brug hele sommerhalvåret, og med orienteringen mod henholdsvis nord og syd kan I frit veksle mellem sol og skygge helt efter jeres velbehag. Udsigten over det naturskønne område giver en særlig ro, og de etablerede stier kalder på gåture i nærområdet. Som en ekstra bonus er der fitnessrum i ejendommens kælder, og der er stor hjælpsomhed beboerne imellem.
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi

Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Boligens fakta
Økonomi
Info
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi
Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Ønsker du at købe?
Med en KøberRådgiver er du sikret en fair og tryg bolighandel, og en rådgiver der varetager dine interesser som køber.






Virtuel tur
Gå på opdagelse i boligen