Billede af projektet
Projekt

Fjordengen

6000 Kolding

"Fjordengen", 6000 Kolding (Lejeboliger, rækkehuse)

Fjordengens rækkehuse har en spændende rumfordeling i 3 plan.

 

Områdets skrånende terræn har fået arkitekterne fra Arkitema til at lege med ejendommens opbygning, således at alle opholdsrum og værelser er orienteret mod dagslyset og udsigten mod fjorden.

 

Derudover har den unikke grund givet en enestående mulighed for at skabe en loftshøjde, der er lidt udover det sædvanlige. Særligt i husets køkken-alrum og stue er der meget højt til loftet, hvilket giver en fantastisk fornemmelse af lys og rummelighed. Samtidig får rummets mange lyse flader, vægge og det hvide køkken dagslyset til at reflektere på imponerende vis i det højloftede leverum.

 

Arkitekterne har fået frit spil til at forvandle panoramavinduer, vinkler, trappe og ekstra indvendige, lysgivende vinduer til en moderne livstilsbolig, der rummer alle hverdagsbehov, og så alligevel lidt mere end det.

 

Nederst venter to gode værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til en stor walk-in closet løsning, et stort badeværelse og et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler fra Blomberg.

 

I rækkehusets stueetage finder man det store køkken-alrum, et badeværelse og en stue, hvor udsigten til fjorden virkelig kommer til sin ret. Det er her man kan samles i sofaen med et dragende kig mod vandet og følge årstiderne skifte omkring Kolding Fjord.

 

I køkken-alrummet kan man også tage husets smukke trappe op til 1. salen, hvor et ekstra værelse med god udsigt og en loftshøjde på næsten 4 meter venter.

 

 

Gå til projektside

Udforsk området

Projektboliger