Sagskoordinator til LokalBolig Rødovre
Mægler
LokalBolig Rødovre
Adresse
Jyllingevej 171 2610 Rødovre
Ansøgningsfrist
15. marts 2026
Startdato
1. maj 2026
Har du erfaring med sagsbehandling og brænder for struktur, service og ejendomshandler?
Hos LokalBolig Rødovre har vi travlt – rigtig travlt – og vi søger derfor en dygtig, engageret og detaljeorienteret sagskoordinator, der vil være en del af et vinderteam i et af landets mest ambitiøse ejendomsmæglernetværk.
Vi er kendt for vores høje faglighed, vores stærke markedsføring og vores evne til at skabe resultater, og nu har vi brug for dig til at være det solide fundament bag vores salgsarbejde.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- At stå for sagsbehandling af bolighandler – fra A til Z
- Kommunikation og koordinering med advokater, banker, købere og sælgere
- Administrative opgaver og opfølgning i samarbejde med mæglerteamet
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra ejendomsmæglerbranchen – fx som sagsbehandler, koordinator eller køberrådgiver
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med et højt serviceniveau
- Har et godt overblik, er detaljeorienteret og elsker at have styr på deadlines
- Har en positiv og professionel tilgang – både til kunder og kollegaer
- Trives i en hverdag, hvor tempoet er højt, og dagene sjældent er ens
- Det er en bonus hvis du har erfaring med køberrådgivning og har Tryghedsmærket
Hos os får du:
- En hverdag i et ambitiøst og positivt team med stærkt sammenhold
- Et kontor, hvor der er plads til både grin og høj faglighed
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
- En rolle, hvor du er nøglen i vores salgsproces og får stor indflydelse på hverdagen
Hvem er vi?
Hos LokalBolig Rødovre er vi kendt for at gå forrest, både på markedsføring og resultater.
Vi arbejder som ét samlet team med fælles mål: tilfredse kunder, høj kvalitet og de bedste resultater.
Som sagskoordinator trainee hos os får du indsigt i hele processen omkring en bolighandel og bliver en vigtig del af et stærkt fællesskab.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til jhy@lokalbolig.dk
Ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indehaver Jonas Hybel på tlf. 28 49 48 12.
Vi glæder os til at høre fra dig.