Billede af boligen
Nyhed

Ordrup Have 18

2920 Charlottenlund



Fantastisk villa på hele 300 istandsatte etagemeter med højt til loftet og solrig grund for enden af en blind vej

Huset ligger tilbagetrukket fra vejen, omgivet af grønne rammer og en ugenert have med både drivhus og udekøkken – perfekt til de lune sommeraftener. Indenfor venter en stemning af ro, kvalitet og gennemtænkt håndværk, hvor klassiske materialer møder moderne komfort og imponerende meget skabsplads. Dertil kommer en sublim underetage med hele fire gode disponible rum, der giver huset en fleksibilitet ud over det sædvanlige – ideelt til både børnefamilien og dem, der ønsker ekstra plads til arbejde, gæster eller hobby. Mere om boligen...

Plantegning

Stueplan

Billede af stueplan fra Ordrup Have 18, 2920, Charlottenlund
Billede af kælder fra Ordrup Have 18, 2920, Charlottenlund

Mere om boligen

Indbydende stueetage med loft til kip

Allerede i entréen fornemmes den gennemførte stil med enestående loft til kip. Herfra åbner hjemmet sig op i et lyst og luftigt køkken-alrum med imponerende rumfornemmelse. Flot snedkerkøkken i røget eg, hvor hver detalje er velovervejet – fra de integrerede løsninger til de smukke naturfliser. De brede Dinesen-gulve binder rummene elegant sammen og tilfører varme og karakter. Spisestuen ligger centralt med dobbeltdøre mod terrassen og haven, hvilket giver et smukt lysindfald og naturlig overgang mellem inde og ude. Etagen rummer desuden to værelser samt et stilrent badeværelse med naturfliser.

Underetage med masser af muligheder

Underetagen er i særklasse med sine 2,3 meter til loftet, Dinesen gulve og en gennemgående oplevelse af rummelighed og lys, hvor vinduespartierne inviterer haven ind. Her findes 4 store og gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder – f.eks. kontor, teenageafdeling, gæsteafdeling, fitness eller hobbyrum. Etagen rummer desuden 2 flotte badeværelser samt rummeligt bryggers og separat indgang.

Udeliv

Haven ligger helt ugenert og indrammes af en meget hyggelig grøn beplantning, der giver en følelse af privatliv midt i Charlottenlund. Fra stuen og køkkenet åbner dobbeltdørene direkte ud til en stor sydvendt og solrig terrasse, hvor man naturligt samles og nyder eftermiddagskaffen i fred og ro. En stor flot markise og effektive varmelamperne sørger for en ekstra lang sæson på terrassen. Et elegant udekøkken gør madlavningen til en oplevelse under åben himmel. Stilrent drivhus med tilhørende terrasse giver mulighed for en ekstra lang sæson i haven. Her kan dyrkes egne grøntsager og blomster eller nydes en kop kaffe i tørvejr. Haven er desuden smukt anlagt med figentræ, syrenhortensia, syrentræ og stor sommerfuglebusk.

Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi

Billede af LokalBolig Charlottenlund
KontaktLokalBolig CharlottenlundJensløvsvej 1 , 2920 Charlottenlund
39 62 66 00

Ønsker du at sælge?

LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.

Læs mere om boligsalg

Boligens fakta

Sagsnr. 44-X0001768

Økonomi

Kontantpris17.695.000 kr.
Udbetaling885.000 kr.
Mdl. ejerudgifter12.229 kr.
Brutto ekskl. ejerudgift92.610 kr.
Netto ekskl. ejerudgift76.240 kr.

Info

BoligtypeVilla
Boligareal158 m²
Grundareal600 m²
Kælderareal150 m²
Værelser inkl. stuer3
Etager2
Byggeår2015
EnergimærkeA2010