
LokalBoligs korps af køberrådgivere med DE´s Tryghedsmærke står klar til at hjælpe.
Et boligkøb er en af de største økonomiske beslutninger du kommer til at tage - og du gør det kun få gange i livet
Med et boligkøb følger en lang række papirer og procedurer, som du skal forholde dig til. Det er tidskrævende og svært at gennemskue, så lad i stedet en certificeret køberrådgiver fra LokalBolig ordne det hele - grundigt og effektivt.
Lad os hjælpe dig på vej
Med LokalBolig Køberrådgivning får du omfattende rådgivning når du handler bolig. Udover den juridiske gennemgang af købsaftalen samt tilhørende dokumenter, tager vi gerne ud og besigtiger ejendommen - det giver efter vores opfattelse en noget skarpere rådgivning, at vi rent faktisk har set boligen.
Herudover kan vi hjælpe dig med et grundigt pristjek, så du sikrer dig ikke at købe ejendommen for dyrt, ligesom vi også kan varetage selve prisforhandlingen med sælgers ejendomsmægler, såfremt du ønsker dette.
Prisen på LokalBolig Køberrådgivning afhænger af hvor langt du er i din søgen efter bolig og hvor du er i processen.
Kontakt din LokalBolig-mægler og få et tilbud på køberrådgivning!
Du finder din køberrådgiver her
LokalBolig Køberrådgivning
Gode råd er ikke altid dyre!
Et boligkøb er en af livets største beslutninger, så sørg for at søge den rette, professionelle rådgivning. Gode råd er nemlig ikke altid dyre!
Alle LokalBoligs certificerede køberrådgivere er uddannede ejendomsmæglere, alle har titlen MDE, dvs at de er medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) med DE´s Tryghedsmærke for Køberrådgivning.
Dermed er de også dækket af den professionelle ansvarsforsikring
Pristjek
Vi undersøger markedet i det specifikke område, hvor du køber bolig og sikrer dermed, at du ikke handler for dyrt
Besigtigelse
Vi besigtiger gerne ejendommen sammen med dig og rådgiver om ting du skal være opmærksom på når du skal vælge din nye bolig
Prisforhandling
Vi forhandler priser hver dag og har gjort det i mange år og kender ’spillet’. Er du ikke helt tryg ved at forhandle med andre professionelle ejendomsmæglere, kan vi tilbyde at forhandle på dine vegne
Gennemgang af købsaftale og dokumenter
Vi gennemgår købsaftalen og alle bilag og afklarer de juridiske forhold i forbindelse med handlen
DE´s Tryghedsmærke
Som køber er du rigtig godt stillet, hvis du vælger en køberrådgiver med Dansk Ejendomsmæglerforenings (DE) Tryghedsmærke, fordi der er sikkerhed for en høj faglig standard og forsikringsdækning i ethvert tilfælde, hvor en køberrådgiver skulle begå ansvarspådragende fejl.
Samtidig er du sikret, at din køberrådgiver rent faktisk er medlem af DE og som følge heraf er pålagt at gennemføre løbende efteruddannelse. Rådgiveren har ligeledes adgang til en specialiseret hotline samt en omfattende juridisk vidensbank.
Endelig skal alle medlemmer af DE efterleve foreningens etiske regelsæt, udarbejdet med Forbrugerrådet TÆNK. Det giver dig en tryg og ordentlig bolighandel.
