Kontantpris

Tjek boliglån

1.495.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
1.722,-
Boligareal
156m2
Vær. inkl. stuer
4
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 51-X0000086

Gl. Ålbovej 25, 6092 Sønder Stenderup

Villa ud til åbne marker i Sønder Stenderup

Omtrent fem minutters kørsel fra Sønder Stenderup finder I denne spændende villa, som nu kan blive jeres. Her venter jer en ejendom i halvandet plan samt en skøn have, mens prikken over i’et er beliggenheden ud til marker og skov.

Læs mere om Gl. Ålbovej 25

LokalBolig Kolding ApS

Mere om Gl. Ålbovej 25

Som en ekstra bonus er Lillebælt inden for gåafstand – velkommen til.

I overtager en velholdt bolig fra 1910, som løbende er moderniseret – herunder med en større renovering i slut 1990’erne, hvor der kom nye vinduer, gulve, lofter, elinstallationer – blot for at nævne nogle af forbedringerne. Derudover er huset gjort større ved at tilføje et alrum og en stue til kvadratmeterne. Endelig er det værd at nævne, at stueplanet med undtagelse af soveværelset har gulvvarme.

Stueetagen indeholder et charmerende køkken-alrum i åben forbindelse til en stue. Det rustikke landkøkken passer godt til de italienske marmorklinker, mens alrummet sørger for plads til et middagsbord. Stuen er beklædt med et flot egetræsplankegulv, ligesom rummet opvarmes af en brændeovn.

Etagen består endvidere af et nydeligt værelse, et badeværelse samt et bryggers med egen indgang. Oppe på førstesalen leder reposen jer videre til endnu et værelse.

Udenfor venter jer en dejlig grund, der både byder på en hyggelig gårdhave og en græsplæne, hvor det er oplagt at etablere en urtehave. I kan tilgå en ekstra bygning, der er opført i 1999, og som består af et depotrum med indbyggede hylder, et hobbyrum samt et disponibelt rum med gode brugsmuligheder. Endelig kan I se frem til en stor indkørsel med plads til flere biler.

Foruden nærheden til en fin badestrand og naturskønne omgivelser har I omtrent ti minutter i bil til indkøb samt Sønder Bjert med skole, sportshal og en spejdergruppe for både drenge og piger. Kolding findes ligeledes inden for bekvem kørselsafstand, så der er ikke langt fra landidyl til byliv.

Book en fremvisning.

Interaktiv tur

Området

Lignende boliger

Vi gør salg af boliger til en god oplevelse ved en fagligt kompetent indsats, baseret på et stort lokalkendskab.
Cookiepolitik
Datapolitik
Vi er lokale i hele Danmark

LokalBolig samarbejder med

Internet Explorer-browseren understøttes ikke.

Fortsat brug af Internet Explorer er på eget ansvar.
Brug i stedet en af nedenstående browsere: