Kontantpris

2.999.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
3.800,-
Boligareal
140m2
Vær. inkl. stuer
6
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 27-017344

Ejbyvej 41, 4623 Lille Skensved

Stråtækt bindingsværksidyl

Drømmer du også om at bo i en stråtækt bindingsværksidyl omgivet af høje skyggefulde træer? Så er huset her måske lige det, du søger. Skønheden ligger midt i Ejby - en lille, hyggelig by et kvarters kørsel fra Køge.

Læs mere om Ejbyvej 41

Mere om Ejbyvej 41

Ejby selv kan dog mestre det meste med et rigt udbud af kultur, aktiviteter og indkøb. Hvis der er børn i husstanden, kan de snildt gå eller cykle til skolen, som er flankeret af sportshal og fodboldbaner. Udenfor byen støder du på hele to veltrimmede golfbaner - og hvis du er lidt af en vandhund, ligger svømmehallen blot otte kilometer væk.
Når du triller op foran huset, breder forhaven sig med træer og buske i den grønne græsplæne, der strækker sig videre om bag huset. I alt 3000 m2 grund kan denne herlighed byde på og skaber referencer til en hel park, når den i sommerhalvåret folder sig ud på smukkeste vis med roser, stauder og farverige oaser af vækst.

Indenfor samler indretningen den idylliske røde tråd op fra omgivelserne udenfor. Her møder du detaljer som fritlagte bjælker, rustikke klinker, trædøre med koøjer og sågar en skrålem, der via en trappe fører til et frostsikret disponibelt rum i kælderen - helt som en gammeldags kartoffelkælder.

I entreen møder du et værelse lige frem, mens de to øvrige værelser ligger i hver sin ende af huset samt et enkelt på første sal. Husets primære soveværelse har direkte adgang til badeværelset, der ligesom gæstetoilettet præsenterer sig flot og moderniseret i en stil, der matcher resten af huset. Stuen ligger lyst og lækkert med lysindfald fra syd og direkte udgang til baghavens solrige terrasse. Når kulden sænker sig eller regnen spænder ben for den danske sommer, kan du glæde dig over brændeovnen, som med sin knitrende ild spreder hygge og varme og samler familie og venner til et spil Ludo eller samtaler om livets gang.

På den modsatte side af indgangspartiet møder du det hyggelige køkken-alrum med klinker på gulvet og rigelig plads til at trylle en lækker middag frem, mens du nyder et glas vin med gæsterne eller hjælper børnene med lektierne ved spisebordet. Her finder du også et dobbelt bryggers med vaskefaciliteter. En virkelig skøn og sjælden bolig med charme og sjæl. Som bonus er træterrassen i forhaven nyanlagt og stråtaget fra 2003 har mange gode år foran sig.

Velkommen til Ejbyvej 41

Området

Lignende boliger