Kontantpris

3.795.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
3.737,-
Boligareal
158m2
Vær. inkl. stuer
4
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 51-X0000054

Stranden 2B, 6000 Kolding

Rummelig villa med sublim udsigt i Rebæk

I det attraktive Rebæk nær Kolding Fjord finder I denne villa, som på bedste vis kombinerer rummelighed med en naturskøn placering. Her kan I se frem til den smukkeste udsigt til mark og skov, ligesom I blot er 450 meter fra fjorden.

Læs mere om Stranden 2B

Mere om Stranden 2B

Derudover er indkøbsmuligheder, skole og daginstitution placeret i en radius af halvanden kilometer, mens Kolding Station ligger tre kilometer væk.

Boligen er løbende istandsat og har blandt andet fået elektrisk port i 2016, og i samme år er der lavet glashegn ved terrassen og trappen. Herudover er der etableret fjernvarme i 2017.

Den flotte bolig breder sig over to plan og fremtræder nydelig med hvidmalet facade. Indenfor er der gulvvarme i alle rum og et skønt lysindfald. Fra entréen i stueplan er der indgang til et bryggers, ligesom stueplan også byder på to værelser, kontor og et badeværelse. Værelserne er oplagte at anvende som børneværelser, og på badeværelset er der bruseniche afskærmet af glasbyggesten samt lyse klinker på gulvet.

På førstesalen møder I forældresoveværelset, som har eget badeværelse ligeledes med klinker og en bruseniche afskærmet af glasbyggesten. Endelig når I boligens hjerterum, som udgøres af køkken og stue samlet i en herlig forening. Køkkenet er elegant med hvide elementer, der har en skøn kogeø med stålbordplade, som omkranser induktionskogeplade. Slutteligt skal de mange, brede vinduespartier nævnes, som gavmildt lader daglyset strømme ind og som samtidig sikrer jer et fænomenalt vue over området. Fra stuen er der udgang til jeres altan, som byder på både sol og læ og giver jer optimale rammer til afslapning under markisen.

Udenfor venter jeres ligetil have, hvor I får et yderst funktionelt skur, der er isoleret og har varme. I finder også et orangeri med støbt fundament, som kan beplantes og arrangeres med havemøbler.

Book en fremvisning.

Interaktiv tur

Området

Lignende boliger