Kontantpris

1.895.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
1.904,-
Boligareal
127m2
Vær. inkl. stuer
5
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 51-000071

Junghansvej 2, 6000 Kolding

Flot renoveret villa med god, central placering.

På en central adresse i det attraktive Kolding Syd udbydes nu denne stilfulde og helt indflytningsklare villa, der blandt andet rummer tre regulære værelser samt en dejlig opholdssektion.

Læs mere om Junghansvej 2

Mere om Junghansvej 2

Huset blev i 2010-2012 gennemrenoveret, og overalt står det med et lyst og gennemført minimalistisk udtryk samt med toplækre materialer af højeste kvalitet. Udenfor venter jer en lukket og nemt holdt have med terrassearealer, der får sol det meste af dagen. Her er desuden rigeligt med plads til fodboldmål og trampolin eller noget helt tredje.

Med adresse på Junghansvej 2 kommer I til at bo tæt på alt det, der gør hverdagen let og overkommelig. Nærmeste daginstitution ligger eksempelvis blot 200 meter fra ejendommen, og I skal kun gå omkring 400 meter for at nå skole og idrætsfaciliteter. Der er også gåafstand til den lokale Netto, og små 150 meter fra matriklen kan I stige på bussen.

Selve villaen præsenterer sig nydeligt med hvid, muret facade og sort cementstenstag, og indenfor fortsætter den gode stil.

Her er der glatte, hvide vægge, pæne trægulve og lyst, grebsfrit inventar, som tilsammen skaber et flot og fuldendt helhedsindtryk. Boligen rummer sammenlagt 127 m2, som er fordelt på et stueplan og en førstesal, og i tillæg hertil får I en lille kælder. De to af villaens tre værelser er placeret på den øvre etage sammen med en god repos og et disponibelt rum, der oplagt kan anvendes som walk-in-closet eller legerum. Denne fordeling af værelser gør det muligt at lave en separat afdeling til ungerne heroppe. Værelse nummer tre, der er placeret i stueplan, egner sig da også perfekt som forældresoveværelse, for her er en bred skabsvæg samt direkte udgang til en lækker terrasse. Her kunne også indrettes TV-stue eller kontor. I stueplan får I også et nyere badeværelse og et nyere, stilfuldt køkken samt en entré og en fin, lys stue. Kælderen kan I oplagt benytte som vaskerum.

Har I lyst til at vide mere om denne flotte og velbeliggende villa? Så ring og hør nærmere allerede i dag!

Interaktiv tur

Området

Lignende boliger