Kontantpris

3.895.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
3.123,-
Boligareal
137m2
Vær. inkl. stuer
6
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 27-018004

Idasvej 2, 4600 Køge

Gennemført stil og gennemtænkt indretning

Dette lækre lavenergihus fra 2017 ligger på en lille, lukket vej med kun seks andre huse. Huset fremtræder som nyt med masser af komfort og stilen er gennemført, hvilket skaber en harmonisk helhed.

Læs mere om Idasvej 2

Mere om Idasvej 2

De 137 kvadratmeter er udnyttet optimalt uden spildplads, og indretningen er skræddersyet til den moderne børnefamilie. Beliggenheden bliver ikke meget bedre. Der er gåafstand til Søndre Skole og kun få skridt til Søndre Strand med smukke strandenge, som inviterer til leg og spil. Den brede strand er børnevenlig og vandet er rent, så hver morgen kan I stå op til bølgeskvulp og en forfriskende dukkeret inden dagen rigtigt begynder. Men, det er ikke kun havets magiske og beroligende indvirkning på livet, som skal iscenesættes. Det er også den korte afstand til supermarked, daginstitution og Køge Station med lynhurtig togforbindelse til København og ikke mindst Køge by, som skal fremhæves. Køge fik i 2016 og i 2017 prisen som Årets Handelsby, og det er ikke uden grund. Byen har et fantastisk leben og alt, hvad hjertet begærer af cafeer og restauranter og små hyggelige stræder med specialbutikker. Samtidig har Køge - i forhold til sin størrelse - et blomstrende kulturliv med torvedage og musik fra baggårde sommeren igennem. Huset ligger på en overkommelig grund, og haven passer stort set sig selv, så frem for at ase med haveredskaberne, kan I nyde sommeren på det store flisebelagte terrassemiljø med kig ud over en fredet eng. Privatlivet er sikret, da der er opsat nyt Poda-raftehegn med 20 års garanti i skellet til naboen, ligesom der er plantet bøgehæk, som skærmer godt af. Bilen kan parkeres i carporten, og haveredskaberne kan overvintre i udhuset. Selve huset er udstyret med masser af moderne komfort.

Der er centralstøvsuger og genvækstanlæg, som sikrer et sundt indeklima. Der er gulvvarme i hele huset, ligesom det opvarmes med Vølund varmepumpe fra 2017, hvilket giver superlave varmeudgifter. Materialevalget er gennemført og minimalistisk med lækre HTH-elementer og hårde hvidevarer fra Siemens, ligesom der er en skøn vekselvirkning mellem flotte trægulve og elegante klinkegulve. Indretningen er gennemtænkt med store, lyse opholdsrum og separat forældreafsnit i modsatte ende af børneafdelingen - her er med andre ord plads til familiesamværet og rum til at være sig selv. Midt i boligen finder I et stort, åbent køkken-alrum med dobbeltdør ind til en lys, indretningsvenlig stue. Køkkenet står knivskarpt med hvide sokkelskuffer og indbyggede hårde hvidevarer. Der er sågar køkkenø, som giver jer fine arbejdsbetingelser. Både fra alrummet og stuen er der direkte udgang til en sydvestvendt fliseterrasse, der helt naturligt bliver en forlængelse af boligarealet i sommerhalvåret. Forældresoveværelset har stor skabsvæg og adgang til eget badeværelse med opmuret bruseniche. Omkring de to store børneværelser er der endnu et badeværelse med bruseniche. Herudover er der et ekstra værelse/kontor samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og egen indgang, som børnene kan benytte, når de har været ude at lege. Dette er kort sagt et lækkert, nyopført lavenergihus med en familievenlig indretning. Hertil kommer en overskuelig have samt en attraktiv beliggenhed tæt på Søndre Strand.

Velkommen til Idasvej 2

Området

Lignende boliger