Pedersvej 95
4600 KøgeIndflytningsklar, klassisk villa til den kræsne
Hver eneste etagemeter i denne villa i Køge er istandsat i 2019. Efter I har sat skoene i entréen, mærker I gulvvarmen i fødderne, uanset om I opholder jer i det flotte stueplan eller i den fremragende kælder, som har fuld loftshøjde. I kælderen kan I have kontor, hobbyrum og hvad end I ellers kan forestille jer. Det er ikke kun indenfor, at huset er sat i stand, for huset står også selvsikkert frem ud til vejen med en pudset murstensfacade, et rødt tegltag og vinduer, som alle er lavet i 2019. Oven i alt dette, er der en dejlig have og en muret garage, hvor bilen kan stå i tørvejr. Læg desuden mærke til, at huset ligger på den rigtige side af Ringvejen.
Mere om boligen
Åbent, lyst og moderne
Åbenhed. Så kort kan det siges. Efter I er trådt op i stueetagen fra entréen, bliver I mødt af et stort, flot opholdsrum. Stuen nyder godt af lysindfald fra alle verdenshjørnerne, så når I får gæster på visit, er der hyggelige rammer, uanset om det er til brunch eller til selskaber i aftentimerne. Den åbne forbindelse til det klassiske, tidløse Svane-køkken fra 2019 sørger for, at I altid kan følge med i aktiviteterne i stuen. Selv når aftensmaden skal tilberedes.
Soveværelset og mulighederne i kælderen
Efter en lang dag, hvor arbejde, madlavning og hverdagens øvrige udfordringer har fyldt, kan I lægge det hele bag jer i det rummelige soveværelse. Dobbeltsengen, garderobeskabet og skrivebordet kan let stå herinde, og I vil glæde jer over at mærke dagens sidste solstråler komme ind gennem vinduerne. Gæstetoilettet er også i stueetagen. Kælderen lægger op til at indrette hjemmebiograf, træningsrum eller måske et sted at øve jer på guitarspil. Inden I kommer ud af døren om morgenen, gør I jer klar i det lækre badeværelse hernede.
Dejlig stunder i haven
Bag de matterede glasvægge omkring terrassen kan I sidde og helt glemme, at tiden passerer. Fra morgenstunden til den sene aftentime rammer solen terrassen, og vinden mærker I ikke, når I sidder herude i havemøblerne. Trappen fører jer ud i baghaven, hvor I kan glæde jer til kongespil på græsplænen, og når I har fundet en vinder, kan I varme jer omkring bålets glød bagerst i haven. Endelig får I glæde af en muret garage, som har samme klassiske udtryk som huset.
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi
Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Boligens fakta
Økonomi
Info
Andre bygninger
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi
Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Ønsker du at købe?
Med en KøberRådgiver er du sikret en fair og tryg bolighandel, og en rådgiver der varetager dine interesser som køber.
Virtuel tur
Gå på opdagelse i boligen