Kontantpris

Tjek boliglån

4.495.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
2.798,-
Boligareal
199m2
Vær. inkl. stuer
7
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 45-TA0387

Th. Nielsens Gade 9, 7400 Herning

Charmerende byvilla få skridt fra gågaden

I hjertet af Herning finder I denne charmerende byvilla, der ligger få skridt fra gågadens hyggelige miljø. Selve boligen udfolder sig med en velfungerende planløsning, masser af plads og helt igennem smukke detaljer, der forener en moderne...

Læs mere om Th. Nielsens Gade 9

Mere om Th. Nielsens Gade 9

...

indretning med en autentisk stil. Tilmed kan I glæde jer over en dejlig have, og I behøver således hverken gå på kompromis med beliggenhed, udtryk eller udeliv.

Villaens klassiske arkitektur præsenterer sig med en velbevaret sjæl og fine løsninger. Facaden har store sprossevinduer i mahogni, zinkinddækket stern og et sortglaseret tegltag fra 2008, hvor der samtidig blev opsat nye tagrender, indsat nye vinduer og efterisoleret. I 2000 blev der bygget en ny garage med tilhørende hobbyrum, og i den flisebelagte indkørsel er der ligeledes plads til gæsteparkering af flere biler.

Inden for kan I hurtigt lade jer betage af den atmosfæriske stemning - især i stueetagens tre stuer hersker et helt særlig udtryk med en god loftshøjde, original stuk fra 1910 samt et fantastisk lysindfald.

Spisestuens gulve prydes af de oprindelige fyrretræsgulve, mens opholdsstuens teaktræsvinduer er bibeholdt, og herinde er der desuden en flot brændeovn.

Stueetagen byder videre på en hall, et gæstetoilet og et moderniseret køkken med hvide elementer, lys granitbordplade, pyrolyseovn fra 2019 og rum til en spisekrog. Endelig er her en forældreafdeling med et soveværelse, der har egen indgang til et badeværelse med gulvvarme og bruseniche. På førstesalen er der endnu et brusebadeværelse samt tre værelser, hvoraf det ene har direkte udgang til en østvendt tagterrasse. Afslutningsvis udgøres kælderen af et vaskerum, en lille vinkælder og et disponibelt rum.

Haven udfolder sig med flere hyggekroge, grønne buske, små blomster og flagstang. Den er sydvendt og byder på god sol, og så kan livet nydes på én af de skønne terrasser.

Ring for en fremvisning.

Interaktiv tur

Området

Lignende boliger