Kontantpris

Tjek boliglån

2.195.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
2.711,-
Boligareal
198m2
Vær. inkl. stuer
5
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 45-X0000061

Nørretorp 156, 7400 Herning

Arkitekttegnet villa med plads til den store familie

Denne rummelige kvalitetsvilla er noget helt for sig selv. Den er arkitekttegnet i 1984 og byder på en fantastisk atmosfære, en gennemtænkt planløsning og masser af plads - inde såvel som ude.

Læs mere om Nørretorp 156

Mere om Nørretorp 156

Tilmed er beliggenheden i det børnevenlige Gjellerup virkelig god med kort gåafstand til alt, hvad I skal bruge i hverdagen.

Villaen præsenterer sig snorlige med en spændende arkitektur, der forener et klassisk formsprog med fine detaljer. Den mørkerøde murstensfacade brydes af store vinduer, der indendørs sikrer et mageløst lysindfald. Udtrykket fuldendes udefra af et rødt tegltag og en stenbelagt indkørsel mod garagen.

Indenfor deles 198 velindrettede kvadratmeter over halvandet plan. Fra hoveddøren træder I ind til en lille entré, hvorfra røde fliser breder sig til hele stueetagen, der tilmed har gennemgående gulvvarme. Fra en fordelingsgang kan I tilgå et gæstetoilet og et værelse, mens I lige fremme kommer til det skønne køkken-alrum, der udfolder sig med et klassisk design, gode hårde hvidevarer og et smukt lys.

Ved siden af køkkenet er bryggerset placeret.

Stueetagen afrundes af en unik stue med gulv-til-loft-vinduer og en hyggelig pejs i midten af rummet, hvilket samtidig naturligt inddeler stuen i pejseafsnit og spisesektion. På førstesalen finder I yderligere tre værelser, et badeværelse med badekar og en stue med brændeovn, kiploft og et imponerende vinduesparti med udgang til en stor svalegang.

Udenfor får I glæde af flere fantastiske opholdsmiljøer - blandt andet en stor, overdækket terrasse mod vest. Her er ydermere en god græsplæne med buske i varierende former og farver samt en charmerende flisebelægning foran huset.

Gjellerup forbindes af et godt stisystem, der nemt og sikkert fører til skole, daginstitution og idrætsfaciliteter. Der er ligeledes gåafstand til indkøb samt toget ved Hammerup Station, og så omkranses I af naturens vidder.

Ring for en fremvisning.

Området

Lignende boliger