Kontantpris

2.695.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
3.718,-
Boligareal
126m2
Vær. inkl. stuer
4
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 05-180110

Læssøesvej 2, 3000 Helsingør

Spændende villa på super beliggenhed!

Med en super beliggenhed på Læssøesvej 2 i Helsingør får I her en arkitektonisk spændende og flot villa på 126 m2 med en kælder på 20 m2 og havudsigt fra førstesalen.

Læs mere om Læssøesvej 2

Mere om Læssøesvej 2

Ejendommen henvender sig især til parret uden børn, den lille børnefamilie eller singlen. I kommer til at bo i det populære Jyllandskvarter, hvorfra der er kort gåafstand til alle hverdagens fornødenheder. Indenfor en radius af blot halvanden kilometer finder I Helsingør Lille Skole, daginstitution, Helsingør St. og indkøbsmuligheder. Det tager ikke mange minutter at gå til vandet, og pendleren kan desuden glæde sig over nærheden til motorvejen.

Ejendommen fra 1908 fremstår i velholdt stand takket være løbende renoveringer. Mellem 2016-2017 er både stue og køkken-alrum samt dele af førstesalen istandsat med nye gulve og vægge.

Ved ankomsten kan I parkere bilen i garagen nede ved vejen, inden I træder over dørtærsklen til jeres nye hjem, hvor et fint trægulv breder sig flere steder.

I stueplan får I et praktisk bryggers med vaskefaciliteter, et nydeligt badeværelse med varme under stengulvet, et badekar og separat brus, samt et dejligt opholdsmiljø med stue og køkken ud i ét. Køkkenet præsenterer sig i pæn stand med hvide fronter toppet af bordplader i henholdsvis granit og olieret træ samt siddepladser i barhøjde. Måltiderne kan serveres i den hyggelige stue, som let rummer både et spisebord og et behageligt sofaarrangement i varmen fra den stemningsskabende brændeovn.

På førstesalen gemmer der sig tre indretningsvenlige værelser med synlige bjælker og et toilet. Fra det ene værelse er der udgang til en pragtfuld tagterrasse, hvor I kan nyde morgenkaffen med en fantastisk udsigt til Øresund. I kælderen er der desuden anvendelige bonuskvadratmeter i form af tre disponible rum.

Udendørs er den skrånende grund anlagt med en græsplæne samt et afskærmet terrassemiljø med plads til havemøbler og grill.

Kontakt os for en fremvisning.

Interaktiv tur

Området

Lignende boliger