
Villa, Sagsnr. 27-X0000168
Velholdt, idyllisk villa i Hårlev
Denne super flotte villa fremstråler med en helt speciel charme, som ikke blot kan ses på billeder eller beskrives i tekst, men som I bare må opleve.
Mere om Køgevej 3
Så hvorfor ikke lade jer friste? Besøg den fantastiske beliggenhed i Hårlev og få glæde af kvalitetsmaterialerne, udtrykket og den gode planløsning.
Ejendommen dateres tilbage til 1892, så I overtager noget af en historie. Det er dog især kombinationen mellem de løbende moderniseringer og det klassiske udseende, der danner noget helt unikt.
Når venneparret besøger jer til en rolig middag, kan børnene trække til førstesalen, der huser et væld af herlige kvadratmeter for krudtfyldte unge. Under skråvæggene er der tre stuer en suite, som I kan lave til værelser alt efter jeres behov, men som det ser ud nu, er det et bordtennis- eller bordfoldboldbord, der er oplagte valg til julegaveønskelisten. Den ene stue kan dog også optages af de voksne, da her er en meget veludført bar.
I stueplan dannes et ensartet udtryk af et gennemgående egetræsvalg, der opleves på de to badeværelser, i køkkenet og på de to stuers gulve. Apropos stuerne inviterer den ene til ren råhygge med brændeovn og velbehag, mens den anden sagtens kan bruges som spisestue.
I køkkenet kan nye madeksperimenter hurtigt slås op på iPad’en, inden hjemmekokken hiver gryder og pander frem fra de stilrene Kvik-elementer. Når kaffen brygger i morgentimerne, får I desuden lunet fødderne af behagelig gulvvarme, som også eksisterer på badeværelserne og forældresoveværelset. Endelig mangler kun et bryggers, endnu et værelse og en lille, praktisk kælder.
Udenfor venter der et utrolig lækkert udemiljø med en ugeneret terrasse, en velanlagt have og en kæmpe gårdsplads. Her er også en garage med værksted.
I kommer til at bo blandt masser af natur, skole, pasningstilbud og bus.
Velkommen til Køgevej 3.