Villa, Sagsnr. 23-X0000137
Stor, herskabelig og smukt istandsat funkisvilla
Med adresse på Byledet 1 står denne herskabelige og rummelige villa på hele 279 boligkvadratmeter klar til at tage imod sine nye ejere.
Mere om Byledet 1
Ejendommen fra 1934 er kendetegnet ved en smuk arkitektonisk fremtoning og er lækkert renoveret med kvalitetsmaterialer som sildebensparket i egetræ, sortglaserede tagsten samt kobbertagrender og -nedløbsrør.
Huset kan bryste sig af flotte rapporter samt lave ejerudgifter i forhold til den store størrelse, og både tag, støjdæmpende vinduer, kloak og el er af nyere dato.
Villaen ligger blot 5 minutters gang fra Gentofte Sø samt handelsstrøget på Gentoftegade, og der er 13 minutter i bil til Kongens Nytorv.
Boligen kort fortalt:
· Istandsat med materialer i topkvalitet
· Funktionel arkitektur med mange gode kvadratmeter
· Oplagt for dig som ønsker erhverv- eller hjemmekontor
· Lydisolerende vinduer - der er INGEN støj indenfor
· Smuk og parklignende have
· Sublim garage/ anneks med mange anvendelsesmuligheder
· Jf. lokalplan kan der søges om tilladelse til at opdele til to-families hus
Ved ankomsten til den smukke villa parkerer I bilen i garagen, der let kan bruges aktivt. Indendøre betages I af store rum med herskabelige detaljer og masser af lys, som kommer til udtryk allerede i den imponerende hall. Stueplanet udgøres af to smukke stuer en suite, hvoraf den ene har karnap og brændeovn. Etagen rummer desuden brusebadeværelse og et større værelse med separat indgang og imponerende lofthøjte.
I har adgang til førstesalen via den originale trappe i hallen eller via nyere opført trappe i den ene stue. Førstesalen råder over fire indretningsvenlige værelser - fra det ene tilgås en herlig altan - samt luksuriøst badeværelse med jacuzzi og separat brus.
Den højloftede kælderetage rummer et grovkøkken samt et veludstyret køkken-alrum i fransk landstil hvorfra der er adgang til en pragtfuld terrasse med eldrevet markise. Kælderen rummer desuden et stort praktisk bryggers med alle vaskefaciliteter og et disponibelt rum.
Grunden på 1.260 kvadratmeter er smukt anlagt med en parklignende have, hvor I kan nyde sommeren på flere terrassemiljøer og i dejlige hyggekroge. Ejendommen rummer desuden to gedigne redskabsskure.
Hverdagens fornødenheder såsom skole, daginstitution, idrætshal, offentlig transport og indkøb er indenfor kort gåafstand.
Skal dette være jeres nye hjem? Så kontakt os allerede i dag for at bestille en fremvisning.
SALGSVURDERING
Overvejer du at sælge din bolig, så er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering - Vi er effektive og leverer resultatet HVER gang!
— Plantegninger
— Galleri

































