Kontantpris

1.699.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
2.843,-
Boligareal
155m2
Vær. inkl. stuer
5
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 27-018123

Lidemarksvej 94, 4632 Bjæverskov

Her er rigeligt med plads

I den sydlige del af Bjæverskov finder I denne nydelige villa, som er ideelt indrettet for børnefamilien. Én af kvaliteterne ved huset er det åbne rumforløb mellem køkken og stue, ligesom det er et stort plus, at soveværelserne er fordelt på to...

Læs mere om Lidemarksvej 94

Mere om Lidemarksvej 94

...

etager. Foruden den attraktive bolig får I glæde af haven, der blandt andet byder på et hyggeligt terrassemiljø. Mod syd breder sig åbne marker og skov, og der er gode legepladser ved Bjæverskovskolen, som ligger rundt om hjørnet. Da haven folder sig ud på flere sider af huset kan I altid søge skygge, læ og sol. Udelivet nydes især på det sydvendte terrassemiljø, som er delvist overdækket, og mens de voksne nyder en sommerdrink i den vindstille oase, kan børnene boltre sig på den store græsplæne. Og ja - her er rigeligt med plads til at fyre krudtet af, for grunden tæller 1.182 kvadratmeter. Boligen er løbende opdateret og atmosfæren er lys og venlig indendøre. Familien kan samles ved et spisebord i det stilfulde køkken, som er indrettet med hvide elementer.

Køkkenet har desuden dør til et lille, charmerende viktualierum fra gammel tid, der giver jer ekstra plads til kolonialvarer. Stuen kan let opdeles i et sofaafsnit og en spiseafdeling og da der er udgang til den overdækkede terrasse, er det ganske nemt at dække op til middag udenfor. Derudover byder stueplan på en entré, et badeværelse, to soveværelser og et rummeligt bryggers. Førstesalen indeholder to store værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse. Ejendommen ligger i den sydlige del af Bjæverskov, hvor man er helt tæt på naturen. Det tager under ti minutter at spadsere til Tågerød Skov, og alligevel er I tæt på alle byens glæder. Ikke bare skolen findes i nærmiljøet - det gør også daginstitution og et lukket stisystem, som fører dig sikkert til Bjæverskov Centret. Velkommen til Lidemarksvej 94

Området

Lignende boliger