Kontantpris

3.695.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
4.234,-
Boligareal
250m2
Vær. inkl. stuer
6
Yderligere information

Villa, Sagsnr. 27-X0000035

Gummersmarkvej 16, 4632 Bjæverskov

BUD ØNSKES! Drømmer I om landidyl?

Drømmer I om et roligt familieliv i naturskønne omgivelser? Så tag med os til Gummersmarke ved Bjæverskov, hvor I finder denne dejlige villa, som går under navnet Hestehavegaard - mere idyllisk bliver det bare ikke.

Læs mere om Gummersmarkvej 16

Mere om Gummersmarkvej 16

...

Når bilen trilles ind ad indkørslen, kan I beskue de flotte bygninger, som matriklen rummer. Det gulmurede stuehus har rødt tegltag og hvide vinduesrammer, mens udhusene hovedsageligt præsenterer sig autentisk som et klassisk bindingsværk.

På nuværende tidspunkt er hovedhuset omdannet til et funktionelt familiehjem, mens udhusene blandt andet rummer værksted, opbevaringsplads og en smart dobbeltgarage. Den grusbelagte gårdsplads knirker under fødderne på jer, og graver I dybere ned, vil I opdage de originale spidssten, som den gamle belægning bestod af.

Træd ind i den lyse hall, som åbenbarer 250 kvadratmeter foran jer. Følger I den fine kvartsvingstrappe op til den velfungerende førstesal, kan I udforske multirummet, hvor man falder i staver over den fabelagtige udsigt gennem den sublime karnap, som lader dagslyset strømme ind. Kan I løsrive jer, opdager I, at førstesalen også har et badeværelse samt tre indbydende værelser. Lad børnene indrette sig med LEGO-klodser og sækkepuder på to af værelserne, mens I selv skaber et herligt forældresoveværelse i det største værelse, der endda også har walk-in-closet.

Slentrer I nedenunder, fuldendes værelsesafdelingen med endnu et værelse og to badeværelser. Som familie vil I uden tvivl komme til at tilbringe masser af timer i det imødekommende spisekøkken, hvor I kan samles om madlavningen. Stilen er let og lækker med turkise detaljer, og fraværet af overskabe bidrager med en rummelig atmosfære. Denne rummelighed fortsætter, for gennem glasskydedørene kan I skimte stuen. Når mørket falder på og dagen går på hæld, kan børn såvel som voksne samles i opholdsrummet, hvor et olieret egetræsklikgulv skaber hyggen i samspil med en lun Morsø-brændeovn.

Udenfor blandt de 1,3 hektar finder du en stor og parklignende have. Selvom der ikke er langt til naboerne, er I fuldstændig ugenerede, mens I boltrer jer på legeområdet. Tag børnene i hånden og pluk jer til både æbler, blommer, kirsebær og hindbær bagerst i haven. Særligt karakteristisk er dog de over 100 år gamle bøgetræer, som er nærmest ikoniske for ejendommen. Selvom landidyllen er intakt, så bliver hverdagslogistikken nem med kort afstand til hverdagens faciliteter samt hurtig tilkørsel til E20.

Velkommen til Gummersmarkvej 16

Interaktiv tur

Området

Lignende boliger