Boligareal
121m2
Vær. inkl. stuer
4
Yderligere information

Rækkehus, Sagsnr. 53-X0000054

Blåbærvej 23, 7330 Brande

Bo i et helt nyt rækkehus – centralt i Brande

Indflytningsklare rammer med lækre kvalitetsdetaljer og et personlig præg – lyder det som noget for jer? Så lad os vise jer dette fantastiske typehus for de nye rækkehuse, som skal bygges centralt i Brande, og som nu kan blive jeres.

Læs mere om Blåbærvej 23

LokalBolig Brande ApS

Mere om Blåbærvej 23

...

Her er tale om et lavenergihus med en høj moderne komfort – og I får tilmed mulighed for at foretage egne tilvalg i udstyr under byggeprocessen, hvorfor I kan skabe netop jeres drømmebolig.

Rækkehuset præsenterer sig med en nutidig elegance og et strømlinet design. Planløsningen fordeles ideelt over ét plan uden spildplads. I træder direkte ind til en fordelingsgang, hvorfra I kan tilgå det oplagte forældresoveværelse, der har eget lækkert brusebadeværelse. Videre ligger endnu et badeværelse samt to værelser (OBS. hems kan tilvælges - ikke standard!). Her er også et bryggers, mens resten af hjemmet dedikeres til et åbent opholdsmiljø, hvor køkken og stue forenes på flotteste vis.

Køkkenets tidløse æstetik passer perfekt til hjemmets stil med hvidt inventar, mørk bordplade og kvalitetshvidevarer.

Ved den store køkkenhalvø kan I snildt placere et par barstole, mens stuen giver rigeligt plads til et langt plankebord og et hyggeligt sofahjørne. Stuen imponerer især med sin unikke loftshøjde og sit beundringsværdige vinduesparti, der strækker sig fra gulv til loft med et skønt kig til haven.

For en eminent rød tråd går samme design igen i både køkkenelementer, badeværelsesinteriør, møblement i bryggers og de indbyggede skabe, der findes i alle værelser.

Udenfor kan I se frem til en sydvendt terrasse, der strækker sig i husets bredde samt en lukket have, der kan indrettes med frugttræer, urtehave, gyngestativ eller hvad I end ønsker. Til matriklen følger endvidere en carport og mulighed for et skønt gårdhavemiljø ved indgangen.

Beliggenheden er eftertragtet med nærhed til byens faciliteter, skole, daginstitution og indkøb. Samtidig er I tæt placeret på Brande Plantage, og der er let tilgang til både togstation og motorvej.

Ring for en fremvisning.

Området

Lignende boliger

Vi gør salg af boliger til en god oplevelse ved en fagligt kompetent indsats, baseret på et stort lokalkendskab.
Cookiepolitik
Datapolitik
Vi er lokale i hele Danmark

LokalBolig samarbejder med

Internet Explorer-browseren understøttes ikke.

Fortsat brug af Internet Explorer er på eget ansvar.
Brug i stedet en af nedenstående browsere: