# Soldalen 28 - Rækkehus

> Unikt enderækkehus i attraktivt kvarter på Østerbro

## Fakta
- Sagsnummer: 12-X0002039
- URL: https://www.lokalbolig.dk/bolig/r%C3%A6kkehus/k%C3%B8benhavn-%C3%B8/2100/soldalen-28/12-X0002039
- Status: UNDER_SALE | Under salg
- Boligtype: Rækkehus
- Pris: Kontantpris 21.900.000 kr.
- Boligareal: 256 m²
- Grundareal: 503 m²
- Kælderareal: 102 m²
- Værelser inkl. stuer: 10
- Badeværelser: 1
- Toiletter: 2
- Etager: 2
- Byggeår: 1931
- Energimærke: E

## Beskrivelse
Velkommen til et af Østerbros bedst beliggende rækkehuse – et sjældent udbudt enderækkehus med en rolig, ugeneret placering for enden af en blind vej i et af bydelens mest eftertragtede kvarterer. Her bor du fredeligt og grønt mellem Strandvejen og Svanemøllehavnen – tæt på både badestrand, lystbådehavn, hyggelige caféer og alt det bedste, Østerbro har at byde på. Huset er tegnet af den anerkendte arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen og er – ligesom størstedelen af rækkehusene i bebyggelsen – klassificeret som bevaringsværdigt på grund af sin særlige arkitektoniske kvalitet og historiske betydning. Som enderækkehus har boligen en ekstra fordel i form af en større, solrig for- og baghave end de øvrige huse i området. Den smukke baghave er helt ugeneret og rummer kvarterets ældste bøgetræ – et markant og stemningsskabende indslag, der giver haven en særlig karakter.

## Rum & faciliteter

### En gennemført æstetik
Allerede udefra skiller huset sig ud med sin markante, smukt patinerede facade, og tilsvarende er det elegante udtryk videreført inden døre, hvor man møder detaljer som veludført stuk, indbyggede reoler og gulve i henholdsvis sildebensmønster og oregon pine.

### Fire etager
Boligens knap 360 etagemeter udfolder sig via den oprindelige rumfordeling. I stueplan er der to store, lyse stuer, et køkken og et værelse, og på førstesalen er I tilgodeset af fire værelser og et badeværelse. Øverst oppe har I et tekøkken, der optræder sammen med tre værelser, og endelig er kælderen forsynet med et toilet og flere disponible rum.

### En skøn have
Som enderækkehus har boligen en ekstra fordel i form af en større, solrig for- og baghave end de øvrige huse i området. Den smukke baghave er helt ugeneret og rummer kvarterets ældste bøgetræ – et markant og stemningsskabende indslag, der giver haven en særlig karakter.

## Beliggenhed
- Komplet adresse: Soldalen 28, 2100 København Ø
- Vej: Soldalen 28
- Postnummer: 2100
- By: København Ø
- Breddegrad: 55.719601
- Længdegrad: 12.579536

### Områdebeskrivelse
Et af hovedstadens mest eftertragtede områder
Soldalen er et lukket vænge med trygge rammer og et velfungerende naboskab. Her bor I i fred og ro, men med alt inden for rækkevidde. Der er kun få minutters gang til Svanemøllen Station, og Svanemøllen Strand og den charmerende lystbådehavn, ligesom det ikke er uden grund, at kvarteret er præget af lav beboerudskiftning. Her er slet og ret fantastisk at bo, og samtidig er I placeret fordelagtigt, når det drejer sig om offentlig transport, motorvejsforbindelser, skoler, velassorterede dagligvarebutikker og meget mere.

På Soldalen 28 finder du et helt særligt enderækkehus – tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen og opført i 1931 som en del af den bevaringsværdige bebyggelse nær Svanemøllehavnen. Her bor du fredeligt for enden af en blind vej i et grønt og roligt kvarter – midt mellem strand, havn og det bedste af Østerbros byliv.
Med sine 231 m² fordelt på tre etager samt høj kælder rummer huset masser af plads og mange muligheder – til både familieliv, hjemmearbejde og måske en kombination af bolig og erhverv. Huset har nemlig bevaret sin originale rumstruktur og har erhvervstilladelse tilknyttet.

Tidløs facade og smukke opholdsrum
Allerede udefra skiller huset sig ud med sin markant større forhave end de øvrige i bebyggelsen. Indgangen er diskret placeret, og bag facaden træder man ind i en bolig med sjæl og original charme. I stueetagen binder det klassiske sildebensparket i eg rummene elegant sammen, mens store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald og udsigt til de grønne omgivelser.
Planløsningen er åben, men stadig klassisk – med en lys stue, direkte udgang til haven, en spisestue med franske døre mod stuen og et funktionelt køkken. De arkitektoniske kvaliteter er tydelige, og hjemmet har en naturlig sammenhængskraft, der understøtter både hverdag og gæstebesøg.

God rumfordeling – med plads til familieliv og fleksibilitet
På første sal venter tre gode og rummelige værelser samt et badeværelse – alle med de originale oregon pine-gulve bevaret. På anden sal åbner endnu flere muligheder sig: Her er ekstra værelser, et mindre tekøkken og direkte adgang til en sydvestvendt altan med udsigt over Hellerup, Svanemøllen og byens tårne i horisonten.
Underetagen er i fuld højde og byder på vaskerum, opbevaring og flere disponible rum med potentiale – oplagt til hobby, opbevaring eller hjemmearbejde. Kælderen har egen indgang, hvilket understøtter mulighederne for at etablere liberalt erhverv i hjemmet.

Privat og grøn have med karakter
Mod sydvest ligger en solrig baghave med plads til både afslapning og udeliv. Her står et karakteristisk gammelt bøgetræ – et naturligt vartegn i kvarteret, der skaber både skygge og stemning. Haven opleves som en fredelig oase, hvor du er omgivet af høje hække og grønne omgivelser, helt uden indkig.

Særdeles attraktiv beliggenhed i Østerbros grønne hjørne
Soldalen er et lukket vænge med trygge rammer og et velfungerende naboskab. Her bor man i fred og ro, men med alt inden for rækkevidde: kun få minutters gang fra Svanemøllen Station, Waterfront Shoppingcenter og Svanemøllen Strand. Kvarteret er præget af lav beboerudskiftning og stærkt lokalt fællesskab med traditionsrige arrangementer gennem hele året.

## Billeder
- Primært billede: https://lokalbolig.io/e/1200w/https://cdn-m2.esoftsystems.com/10100352/12-X0002039/10225681053/882415761/ORIGINAL/DSC05271.jpg
- Billede 1: https://lokalbolig.io/e/1200w/https://cdn-m2.esoftsystems.com/10100352/12-X0002039/10225681053/882415761/ORIGINAL/DSC05271.jpg
- Billede 2: https://lokalbolig.io/e/1200w/https://cdn-m2.esoftsystems.com/10100352/12-X0002039/10225681053/882415762/ORIGINAL/DSC05276.jpg
- Billede 3: https://lokalbolig.io/e/1200w/https://cdn-m2.esoftsystems.com/10100352/12-X0002039/10225681053/882415760/ORIGINAL/DSC05266.jpg
- Billede 4: https://lokalbolig.io/e/1200w/https://cdn-m2.esoftsystems.com/10100352/12-X0002039/10225681053/882415763/ORIGINAL/DSC05281.jpg
- Billede 5: https://lokalbolig.io/e/1200w/https://cdn-m2.esoftsystems.com/10100352/12-X0002039/10225681053/882415764/ORIGINAL/DSC05286.jpg

## Kontakt
- LokalBolig butik: LokalBolig Østerbro
- Butik URL: https://www.lokalbolig.dk/ejendomsmaegler/oesterbro
- Butik telefon: 43 58 23 33