Kontantpris

Tjek boliglån

1.695.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
2.718,-
Boligareal
50m2
Vær. inkl. stuer
3
Yderligere information

Fritidshus, Sagsnr. 04-X0000179

Jættevænget 19, 3390 Hundested

FERIE, FRIHED OG FÆLLESSKAB

På det højeste punkt i Nordsjælland, mellem idylliske Liseleje og Kikhavn, i grønne omgivelser ved Hald Strand ligger 13 skønne ferieboliger. Nu sættes de første to huse til salg.

Læs mere om Jættevænget 19
Mægler LokalBolig Halsnæs ApS. Kontakt her hvis du skal købe.

Hvor meget er din bolig værd?

En salgsproces hos LokalBolig er velovervejet og nøje gennemtænkt. Alt tager udgangspunkt i din unikke bolig og hjælper til at sikre dig det bedste salg.

Mere om Jættevænget 19

Drømmer du om at holde fri og hygge dig med familien, når du er i din feriebolig, og ikke slå græs og holde have, så er det unikke koncept bag feriebyen Hald Strand uden tvivl noget for dig. Boligerne er nyistandsatte og har en pragtfuld beliggenhed med mindre end en times kørsel til København,

Som en af de nye ferieboligkøbere kan du og familien boltre jer på en fælles 15.000 kvadratmeter grund, der mest af alt minder om en fantastisk naturpark med store græsarealer og velvoksne høje træer.

Her kan I nyde godt af den åbenlyse, herlige natur, der også rummer legeplads, fitnessområde og mange fælles faciliteter. Alt det kan I have glæde af – uden at skulle tænke på at holde det pænt og i orden, for det har feriebyen Hald Strand ansat en dygtig vicevært til.

Det betyder i praksis, at du og din familie kan tage på weekend og ferie i jeres egen feriebolig - og reelt holde fri, hygge jer, nyde naturen, spille spil, lege og bare være sammen som familie. Boligen er endvidere meget velegnet til udlejning.

Alle ferieboligerne ligger hver for sig i ly og læ bag de høje træer, så du føler dig ugeneret og kan nyde privatlivets fred – nærmest som om, du har din egen grund. Men du kan også søge fællesskabet med de andre familier, børn og beboere, når du ønsker det. Her vil nok altid være legekammerater for alle aldre.

Feriehusene er hver på 50 kvadratmeter bolig med 20 kvadratmeter overdækket terrasse.
Alt er nyistandsat, indbydende, hvidt, lyst og lækkert. Du vil øjeblikkeligt føle dig hjemme – helt afslappet og nede i gear.

Her er skønne rammer med gode materialevalg og praktiske løsninger. Du får et dejligt stort køkken-alrum og stue, der går ud i ét. Og med et skønt loft til kip får du følelsen af plads og rummelighed. De flotte trægulve, opvaskemaskine, nye elstik og badeværelse med gulvvarme hører med, og som en ganske særlig luksus er der også opført udendørs bad ved hver feriebolig. En udendørs bruseniche, der er behørigt afdækket, hvor du kan nyde privilegiet ved at bade udendørs, høre fuglene i trætoppene og lytte til havets brusen.

Med din feriebolig får du automatisk adgang til en masse aktiviteter, oplevelser og sport i det fri. Du kan gratis benytte cykler og kajakker, ligesom her er en god legeplads, trampolin, fodboldmål og en stor græsplæne at boltre sig på. Du kan bruge den store grill eller bålpladsen og nyde varmen fra bålet på en dejlig sommeraften, mens børnene hygger sig med snobrød.

Vil du holde fest, fødselsdag eller invitere til fælles middag, er der også et fælleshus på 60 kvadratmeter – med udstyr og service til et større selskab. Derudover kan du også benytte vaskerummet med både vaskemaskine og tørretumbler – eller hænge det nyvaskede tøj ud i det fri. Intet er bedre end duften af tøj, der har tørret ude i solen og vinden.

Du er i tredje og fjerde række fra vandet - ca. 200 meter fra hus til hav. Fra ferieboligen spadserer du ad en lille sti forbi idylliske sommerhuse og ned til strandtrappen uden at krydse en eneste vej. Her mødes du af havet, en fantastisk udsigt ud over hele nordkysten og den dejligste sandstrand, perfekt til familiens mindste, der vil elske timevis af leg i vandkanten med spand og skovl.

Her venter mange skønne naturoplevelser. Du kan løbe eller cykle en tur til havnen i Hundested, følge Nordkyststien lige uden for døren igennem Asserbo plantage til Tisvilde, eller du kan pakke dit fiskegrej og tage nogle tidlige morgentimer i det fantastiske fiskerev, der ligger helt tæt på. Forhåbentlig fanger du aftensmaden. Er du til golf, har du også golfbaner inden for få kilometer.

Som et ekstra privilegium er du i gåafstand til bager og købmand, der udelukkende sælger økologiske varer, og du er tæt på flere gårdbutikker, hvor du kan købe helt friske æg, honning og nyopgravede grøntsager. En af nabobyerne er Torup – en idyllisk, bæredygtig by bygget op omkring Økosamfundet Dyssekilde, der bl.a. arrangerer musikfestivalen Himmelstorm, TaiChi/Qi Gong, yoga og meditation.

Velkommen til feriebyen Hald Strand

Film

Interaktiv tur

Området

Lignende boliger

Vi gør salg af boliger til en god oplevelse ved en fagligt kompetent indsats, baseret på et stort lokalkendskab.
Cookiepolitik
Datapolitik
Vi er lokale i hele Danmark

LokalBolig samarbejder med

LokalBolig CO2 Neutral Boligpræsentation

Internet Explorer-browseren understøttes ikke.

Fortsat brug af Internet Explorer er på eget ansvar.
Brug i stedet en af nedenstående browsere: