Kontantpris

Tjek boliglån

1.750.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
2.860,-
Boligareal
85m2
Vær. inkl. stuer
3
Yderligere information

Ejerlejlighed, Sagsnr. 49-X0000041

Hjallesevej 117, 1 tv, 5230 Odense M

Herskabelig 3V’er med kæmpe altan i Odense

Drømmer I om en lejlighed med en kæmpe altan og en dejlig fælleshave? Så skal I vende blikket mod denne herskabelige lejlighed nær alle hverdagens gøremål i Odense.

Læs mere om Hjallesevej 117, 1 tv

Mere om Hjallesevej 117, 1 tv

...

På Hjallesevej 117 møder I denne hvide ejendom fra 1934, hvor I kan se frem til et stort kælderrum og fine fællesfaciliteter, herunder en vaskekælder og en have. Desuden er der også mulighed for parkering.

I træder ind over dørtærsklen til en højloftet lejlighed på første sal, hvor en entré tager imod jer. Herfra udfolder boligen sig via en god planløsning uden spildplads.

Boligens hjerterum er de to indbydende stuer, der adskilles elegant af franske døre. Den åbne forbindelse mellem stuerne skaber en let og indbydende atmosfære - godt hjulpet på vej af vinduespartierne, som lysindfaldet strømmer ind gennem. Her er det helt oplagt at dække op med dug og bestik i den ene ende samt placere en sofagruppe i den anden.

Vinkelkøkkenet er veludstyret med fin skabsplads og gængse hvidevarer, heriblandt en opvaskemaskine og en ovn i komfortabel arbejdshøjde, så I får perfekte rammer til de til kulinariske udfoldelser. Endvidere er der et soveværelse og et badeværelse med bruseniche og indbyggede loftspots.

Endelig får boligen en skøn udendørs udvidelse med den store, klinkebelagte altan, som bliver et naturligt omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Sidst, men ikke mindst, kan I glæde jer over den dejlige fælleshave med en flisebelagt terrasse, som indbyder til middag under åben himmel.

Når hverdagen melder sin ankomst, kan I glæde jer over den korte afstand til alt, herunder Rosengårdscenteret, indkøb, SDU, OUH, det kommende supersygehus og den stemningsfulde gågade, der bugner af alt lige fra lækre spisesteder til smarte butikker og dagligdagens fornødenheder. Desuden er der også nem adgang til bus, togstation og motorvej, hvis I skal videre ud i verdenen.

Kom og oplev boligen!

Området

Lignende boliger