Boligareal
50m2
Vær. inkl. stuer
2
Yderligere information

Ejerlejlighed, Sagsnr. 11-X0000147

Hillerødgade 21A, 2 th, 2200 København N

Hyggelig lejlighed med altan på Nørrebro

En lækker indretning, en skøn altan, en hyggelig atmosfære og en eminent beliggenhed – det lyder næsten for godt til at være sandt, men denne lyse toværelseslejlighed rummer det hele.

Læs mere om Hillerødgade 21A, 2 th

LokalBolig Nørrebro/Nordvest ApS

Mere om Hillerødgade 21A, 2 th

Tilmed er den i virkelig god stand, hvorfor du blot skal koncentrere dig om at pakke flyttekasserne ud og etablere dig i dine nye, fine rammer. Velkommen til.

Du kommer til at bo på anden sal i en velholdt ejendom. Hertil bliver du en del af en veldrevet ejerforening, og du får ydermere glæde af en gård med flere bordbænkesæt.

Lejligheden udfolder sig med en lys og skandinavisk stil, som gør det let at indrette hjemmet med dit eget personlige præg. Der er samtidig klassiske detaljer, såsom de gennemgående hvide fyldningsdøre og det flotte gulv.

Det centrale omdrejningspunkt bliver hurtigt stuen, der snildt rummer både sofahjørne, fjernsyn og spisebord. Herfra får du direkte udgang til en sydvendt fransk altan med udsigt over gården. Ved siden af stuen finder du et rummeligt soveværelse med plads til både seng, klædeskab og tøjstativ.

Køkkenet er velindrettet med plads til både madlavningen og køkkengrejet samt gode hårde hvidevarer – blandt andet et gaskomfur. Prikken over i’et er udgangen til endnu en altan, hvor du kan placere et mindre cafésæt. Afslutningsvis er her en entré, en lille gang og et brusebadeværelse.

Med adresse midt i Nørrebros pulserende miljø får du adgang til et væld af autentiske spisesteder, barer og hyggelige værtshuse. Du har både Jægersborggade, Stefansgade og Nørrebrogade lige om hjørnet med flere små caféer og butikker. Tilmed kommer du til at bo lige ved siden af Nørrebroparkens grønne vidder.

Derudover så ligger lejligheden helt ideelt i forhold til offentlig transport, da man kun 2 mins gang fra lejligheden finder Nørrebro St. Herfra går både bus, S-tog og snart den nye metroring.

Der er INGEN hjemfaldspligt på lejligheden.

Ring for en fremvisning.

Interaktiv tur

Området

Lignende boliger

Vi gør salg af boliger til en god oplevelse ved en fagligt kompetent indsats, baseret på et stort lokalkendskab.
Cookiepolitik
Datapolitik
Vi er lokale i hele Danmark

LokalBolig samarbejder med

Internet Explorer-browseren understøttes ikke.

Fortsat brug af Internet Explorer er på eget ansvar.
Brug i stedet en af nedenstående browsere: