Kontantpris

4.985.000,-

Hvor meget er din bolig værd?

Månedlige ejerudgifter
3.700,-
Boligareal
223m2
Vær. inkl. stuer
13
Yderligere information

Boliglandbrug, Sagsnr. 06-KF0025

Askemosevejen 10, 3200 Helsinge

Landejd. med to separate beboelser og 7,3 ha jord

Denne landejendom byder på to separate beboelser på ialt 478 m², så her er masser af muligheder for at bo flere familier eller generationer sammen.

Læs mere om Askemosevejen 10

LokalBolig Helsinge ApS

Vestergade 15

3200 Helsinge

Telefon: 48 76 08 80
CVR: 2850 6562

Mere om Askemosevejen 10

Samtidig er her gode ladebygninger på ialt 783 m², og da gården byder på 7,3 hektar jordtilliggende er ejendommen helt perfekt, hvis du vil holde heste. Alternativt kan laderne bruges som lager til evt. den selvstændige håndværksmester eller til den pladskrævende hobby. Ejendommen ligger midt i den lille landsby, Ørby, hvorfra der er cykelstier til både Helsinge og Vejby.

Gården daterer sig tilbage til år 1906, og den emmer af klassisk charme. Den ene beboelse udgør hele stuehuset på 293 m² i to plan, og selvom her trænger til en istandsættelse, har boligen masser af sjæl og stemning. Dette mærkes især i opholdsområdet i stueplanet, hvor køkken-alrummet og stuen ligger en suite. Her er et skønt lysindfald, og fra stuen er der udgang til en sydvendt terrasse og haven.

Derudover rummer etagen et badeværelse med tilstødende sauna, et gæstetoilet samt et værelse. Førstesalen byder på yderligere tre værelser, ligesom her er et badeværelse og en stor stue.

Den anden beboelse ligger i forbindelse med udhusenes tre længer, og den måler 185 m² i to etager. Stueplanet er indrettet med et badeværelse, et bryggers, et værelse samt et stort køkken-alrum med fritlagt træværk, brændeovn og udgang til en hyggelig terrasse. På førstesalen finder du tre værelser og en stor stue med udgang til en altan og ligeledes en brændeovn.

Fra Ørby Stations trinbræt er der hyppige afgange mod Tisvildeleje og Hillerød, og du har meget kort afstand til strandene ved Tisvildeleje og Holløselund. Køreturen til det indre København tager blot tre kvarter.

Her får du med andre ord en charmerende landejendom med mange muligheder. Kontakt LokalBolig for mere information og fremvisning.

Området

Lignende boliger