ALLERØD - MEISEVANG
Villa i skovkanten
Klassisk og original ejendom med naturen som nabo. Kør forbi og hør fuglelivet. Her er ingen tvivl om at foråret er kommet. Beliggende i cykelafstand til centrum og med sikker skolevej for de mindste. Skøn forhave/gårdhave med kig lige ind i skoven.
Børnevenligt beliggende på den sidste vej i kvarteret med minimal trafik og i 1. parket til skoven.
Villaen har tegltag og indeholder dejlig entre, gæstetoilet, skønt ældre spisekøkken med rummelighed og udsigt til skoven. Her vil det være en fornøjelse at tage opvasken.. Originalt badeværelse med kar og gulvarme, 3 fine værelser samt vinkelstue med dejlig pejs. Godt bryggers med vaskemaskine/tørretumbler, samt fyr.
Nem for- og baghave samt dobbelt garage med tegltag.
Her findes rigtig gode rammer med potentiale.