Ny ejendomsmægler til LokalBolig Køge

Mægler

LokalBolig Køge

Adresse

Torvebyen 9 4600 Køge

Ny ejendomsmægler til LokalBolig Køge

ER DU DEN, VI SØGER?
 

Har du passion for ejendomme?

Er du drevet af at gøre en reel forskel –

og sikre det rigtige hjem til den helt rigtige familie?

Og er du en knalddygtig ejendomsmægler eller sælger?

 

LokalBolig er en ambitiøs ejendomsmægler i hjertet af Køge. Vores tilgang til at sælge boliger er lidt anderledes end alle andre, for vi har udviklet vores helt eget koncept, Sansebevidst Salg. I mere end 20 år har konceptet bevist sit værd som et yderst værdifuldt værktøj, der sikrer vores boligsælgere de bedste salgsresultater.

 

Lige nu har vi virkelig travlt og søger derfor en ekstra ejendomsmægler.

Vi har mange boligsalg lige nu – og derudover varetager vi stort set også alt projektsalg og -udlejning i Køge. Det gælder bl.a. projektlejligheder på Søndre Kyst samt rækkehuse og lejligheder i Greve og Ringsted. Så ja, vi løber meget stærkt og har brug for at udvide vores salgsteam.

 

Om dig

Er du uddannet ejendomsmægler, er det bestemt et plus, men for os er det vigtigste, at du er en knalddygtig sælger og har erfaring med boligsalg eller erfaring fra ejendomsmæglerbranchen.

 

Du skal også have erfaring med vurderinger og være i dit ’es’, også når det gælder kold kanvas og opsøgende salgsarbejde. Da vores hverdag også involverer projektsalg, er det en ubetinget fordel, hvis du har erfaring med projektsalg og -udlejning.

 

Om os

LokalBolig Køge har eksisteret siden 2011 og er stiftet af de to indehavere, Kenn og Mia Riel. I dag udgøres teamet af fem kolleger, som du alle vil få et tæt samarbejde med. Vi bor i hjertet af Køge. LokalBolig Køge er del af en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med i alt 62 mæglerbutikker, der alle er ejet af selvstændige indehavere.

 

Fordele for dig

  • Du bliver en del af et stærkt team, der med ambitioner, passion og et blik for de gode løsninger vil skabe de bedste resultater for vores boligsælgere
  • Du bliver uddannet i vores koncept, Sansebevidst Salg, så du kan styrke og udvikle dine salgskompetencer
  • Du får en attraktiv lønpakke og gode forhold i øvrigt
  • Du får kolleger, som du kommer tæt på, hvor tonen er fri og med god humor

 

Klar, parat, sælg

Send din ansøgning og CV til Mia Riel på mr@lokalbolig.dk så hurtigt som muligt.

Har du opfølgende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kenn Riel på tlf. 26 14 03 39.

 

Vi tager løbende kandidater til samtale – naturligvis med stor diskretion – og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Med venlig hilsen

 

Kenn og Mia Riel